Taxa udelukker somaliere

Flere overfald på taxachauffører i Odense får nu flere chauffører til at undgå at køre med unge somaliske mænd. Dermed bringer de sig på kant med loven om diskrimination.

-

Flere overfald på taxachauffører i Odense får nu flere chauffører til at undgå at køre med unge somaliske mænd. Dermed bringer de sig på kant med loven om diskrimination.

Det er den seneste tids overfald på taxachauffører, der i følge DR Fyn nu får blandt andre Odense Taxi-chauffør og medlem af bestyrelsen af hyrevognschaufførernes Landsklub, Per Ove Hansen til at udelukke visse kunder.

Det er unge somaliske mænd, der mistænkes for overfaldene, og derfor er det også unge med det udseende, der er kommet på den sorte liste hos chaufførerne.

Chauffør Per Ove Hansen er klar over, at hans holdning er problematisk. - Det er sørgeligt, at det er kommet dertil, men vi skal også tænke på vores liv og helbred, siger han til radioen.

- At chaufførerne reagerer som de gør, er ikke uforståeligt for Rådgivningscentret for racediskrimination, siger jurist Line Bøgsted. - Men det ændrer ikke på, at det er ulovligt, siger hun.

Oversigt

    Oversigt