Team Langelands bestyrelse meldt til politiet

Den alvorlige krise i turistforeningen Team Langeland fører nu til den anden politianmeldelse inden for kort tid. Bestyrelsen for Team Langeland er blevet anmeldt til politiet af forfatteren Erik Haaest, fordi bestyrelsen tilsyneladende var vidende om, at der blev udstedt dækningsløse checks.

-

Den alvorlige krise i turistforeningen Team Langeland fører nu til den anden politianmeldelse inden for kort tid. Bestyrelsen for Team Langeland er blevet anmeldt til politiet af forfatteren Erik Haaest, fordi bestyrelsen tilsyneladende var vidende om, at der blev udstedt dækningsløse checks.


Først blev den fratrådte turist- og erhvervschef Jan Nielsen anmeldt til politiet, og nu skal politiet også tage stilling til en anmeldelse mod Team Langelands bestyrelse.


Værdiløse checks
\"Hvem vil anse en bedragerianmeldelse for seriøs, når den kommer fra en formand og bestyrelse, som på et tidspunkt, hvor det stod den klart, at foreningens konto - uden bankens accept - var negativ med flere hundredtusinde kroner og gælden uoverskuelig, dog fortsatte med at udskrive checks for sammenlagt 225.000 kr. og tilmed uddelte disse til tillidsfulde unge, som modtog deres præmier i værdiløse checks i stedet for kontanter?, \"skriver Erik Haaest i sin begrundelse for at anmelde bestyrelsen med SF?eren Tonni Hansen i spidsen.


Anmeldelsen kommer efter den tumultagtige generalforsamling i onsdags, hvor et flertal af medlemmerne i Team Langeland først udtrykte mistillid til den samlede bestyrelse og derefter suspenderede generalforsamlingen.


Ny generalforsamling
Vreden fra medlemmerne kommer fordi bestyrelsen på ét år har oparbejdet et underskud på mindst 1,8 mio. kr. Samtidig har bestyrelsen - i følge flere medlemmer -set gennem fingrene med, at den fratrådte direktør Jan Nielsen udstedte dækningsløse checks.


Team Langeland genoptager den afbrudte generalforsamling 17. oktober, hvor medlemmerne skal forsøge at redde stumperne og få sammensat en effektiv organisation, der kan styre Langelands hovederhverv - turismen.

Oversigt

    Oversigt