Team Rynkeby: Næstsidste dag overstået

Team Rynkeby Ringe satte fredag hjulene på fransk jord i den næstsidste etape på vejen til Paris.

Team Rynkeby Ringe ankom fredag eftermiddag til Soissons i Frankrig efter 171 kilometers kørsel fra Charleroi i Belgien.

TV 2/FYNs redaktør, Emma Louise Laycock, som deltager i løbet, beretter, at alt hidtil er gået fint. Der har ikke været alvorlige ulykker bortset fra, at nogle deltagere døjer med dårlig mave.

Det forhindrer dem dog næppe i at deltage i fredag aftens fest, inden turen afsluttes lørdag.

Lørdag morgen går turen mod Paris - 106 kilometer, der slutter med en flot tur langs Seinen ind i den franske hovedstad, hvor den store modtagelse venter. 

Emma Louise Laycock streamer live på Facebook fra de sidste kilometer af ruten lørdag fra cirka klokken 13.

Oversigt

    Oversigt