En brandslange hænger på væggen klar til at spule store mængde blod væk fra scenegulvet. Lyset er kraftigt det ene øjeblik og bliver dæmpet langsomt det næste. I siderne af scenen står spande fulde af teaterblod klar ved siden af lange knive.
Odense Teater er flyttet ind på Odeon og forberedelserne til deres første forestilling i deres nye teatersal er i fuld gang. Siden teatret pakkede ned og flyttede fra Sukkerkogeriet i Odense, har de arbejdet på at blive klar i Odeon inden deres premiere den 14. september, hvor shakespeare stykket Macbeth åbner ballet.
- Det var spændende, for vi kunne ikke rigtig spørge nogen, hvordan plejer man? For der var ikke noget, der hed plejer. Det var jo helt nyt, fortæller forestillingens lyddesigner, Kim Malmose, der har været med til selve flytningen.
Nu er de ved at være klar, og teknisk er det hele efterhånden på plads. Men i opholdslokalerne under scenen, hvor hele holdet skal holde til før, efter og under forestillingen, ser det hele endnu meget nyt og nyindflyttet ud.
- Det er meget spartansk indrettet. Vi har ikke fået noget på væggene endnu, fordi det har der simpelthen ikke været tid til. Der er ikke noget charme endnu, siger Kim Malmose og kigger rundt på de hvide vægge, der ikke ligefrem emmer af teaterstemning.
Ny sal - nye muligheder
I den nye sal får Odense Teater helt nye muligheder for at bygge scener op. Salen er en såkaldt blackbox, som næsten er en stor kvadrat med ni meter til loftet, hvor alt er sort, og hvor alt kan bygges på nye måder fra forestilling til forestilling. Det har instruktøren udnyttet til den første forestilling, hvor publikum sidder på hver sin side af scenen.
Macbeth
- Jeg synes, lige præcis Macbeth egner sig til sådan et rum her. Fordi det har den her mareridtsstemning. På en måde foregår det hele inde i Macbeths hoved, så det er på en måde det univers, vi skaber her, og det er svært at gøre på en klassisk kukkassescene (almindelig teaterscene red.), siger instruktør Simon K. Boberg, der er glad for at få lov at indvi den nye sal.
- Man kan arbejde med lys og lyd på en optimal måde og skabe nogle meget sanselige og stærke billeder og lyduniverser. Det er en meget stor fornøjesle at arbejde med. Det gør helt sikkert noget for forestillingen, fortæller han.
Der er nogen, der tuder hernede, der er nogen, som skændes. Der bliver smadret nogle kopper og drukket nogle øl. Det er sådan, man skaber ånd og atmosfære.
Især lyden skulle være noget helt særligt i Odeon, hvor en akustikker har været tilkoblet byggeriet. Væggene er bygget skrå, så lyden bevæger sig på den mest optimale måde og publikum får en bedre oplevelse.
Ingen teaterspøgelser endnu
Også blandt skuespillerne er der begejstring for den nye sal og dens muligheder, selvom Odeon ikke har alt det, som Sukkerkogeriet eller det gamle teater har.
- Det har jo ikke den atmosfære, som teatret har. Det tager noget tid at få noget liv og noget energi og noget atmosfære ind i sådan et sted her. Det er sådan lidt bunkeragtigt endnu og sådan lidt fodboldomklædningsrum, siger Claus Riis Østergaard, der spiller hovedrollen som Macbeth.
Men selvom teaterspøgelserne endnu ikke er flyttet ind med holdet, og væggende endnu er hvide og uberørte, så mener Claus Riis Østergaard, at teatersjælen nok skal indfinde sig af sig selv.
- Sådan noget opstår ved, at vi spiller og bare er her. Hænger ting op på væggene, maler på væggene. Det kommer til at lugte lidt af skuespillere og sved. Der er nogen, der tuder hernede, der er nogen, som skændes. Der bliver smadret nogle kopper og drukket nogle øl. Det er sådan, man skaber ånd og atmosfære. Det tager ikke så lang tid, før sådan noget er sket, siger han og griner.