I det fynske folks tjeneste

Teater sætter fokus på menneskets ondskab

02:49

1 af 2

For 73 år siden slog den ene halvdel af en polsk landsby den anden halvdel ihjel. 1600 mænd, kvinder og børn blev myrdet af deres naboer. Den grufulde historie bliver nu genoplevet på Odense Teater.

Den 10. juli 1941 er en mørk dag i Polens historie. Hundredvis af Jedwabnes jødiske indbyggere blev låst inde i en lade og brændt levende.

Massakren blev i de følgende 60 år tilskrevet Hitlers tropper. Men i 2001 kom det frem, at det var lokale polakker selv, som stod bag udrydelsen.

- Da jeg læse stykket første gang, blev jeg meget påvirket af historien, siger Nana Morks, der er skuespiller i forestillingen "Vores Klasse".

I forestillingen følger publikum en skoleklasse gennem det gruopvækkende stykke verdenshistorie. Det ender med, at klassekammeraterne dræber og voldtager hinanden.

- Det er et meget sårbart emne, og det har ført til en ekstrem voldsom debat i Polen, siger stykkets instruktur Martin Lyngbo.

Begivenhederne for 73 år siden virker som den rendyrkede ondskab, men i følge en adfærdsforsker er hændelsen i Polen en del af menneskets natur.

- Mennesket er som art zenofobisk, altså vi har en angst og en frygt over for fremmede. Grænsen er for langt man kan gå er væsentligt højere, hvis et menneske ikke er en del af ens egen gruppe, og så er det at det nogen gange eskalere og bliver meget ondt og voldsomt, siger Jill Byrnit, der er adfærdsforsker ved Syddansk Universitet.

Instruktøren af "Vores Klasse" håber, at forestillingen kan få publikum til både at huske og tænke over menneskets natur.

- Denne teaterforestilling er et oplysningsprojekt. Det handler om at huske, hvad der er sket, men også reflektere over begivenhederne, som vi i dag kan se i helt andet lys, siger Martin Lyngbo.

Forestillingen spiller frem til den 18. oktober på Sukkerkogeriet.

Ved du noget? Så send os et tip