I det fynske folks tjeneste

Teenagepige i fængsel for vold og røveri

En bare 18-årig kvinde blev idømt et års fængsel for overfald og røveri i Svendborg nytårsnat. Tre andre unge skal også i fængsel.

Nytårsnat overfaldt fire unge en 17-årig dreng fra Tåsinge på en parkeringsplads i Svendborg. De væltede ham omkuld og tævede ham, inden de tog hans telefon, en pakke cigaretter og 35 kr. Det skriver fyens.dk.

Den 18-årige kvinde overfaldt også en pige, som hun stjal en telefon fra. I forvejen havde hun en betinget dom for vold i 2011. Det koster hende nu et år i fængsel.

- Når du tidligere er straffet, kan man efter vores opfattelse ikke komme under et år, sagde dommer Ulla Storm ifølge fyens.dk.

Desuden fik en 18-årig mand og en 18-årig kvinde tre måneders fængsel, hvor de to måneder blev gjort betinget, mens en 21-årig mand blev idømt seks måneders ubetinget fængsel.

Ved du noget? Så send os et tip