Teenager blev truet med kniv og fik stjålet sin knallert

En 17-årig mand og en jævnaldrende pige blev stoppet af to 15-årige med en kniv. De to 15-årige stjal parrets knallert og forsvandt.

En 17-årig ung mand anmeldte klokken 19.37, at han på ved Ejbygade i Odense havde fået frarøvet sin knallert.

Den 17-årige kom med en jævnaldrende pige bagpå kørende, da en knallert med to sortklædte personer fulgte efter ham og lagde en kniv på hans lår, og fik ham til at stoppe.

De to stjal derefter hans knallert, og kørte ad Slåenhaven og forsvandt via et stisystem.

Den stjålne knallert er af mærket PGO og beskrives som lys rød påmonteret en såkaldt GG-udstødning.

De to røvere beskrives som 15-årige, de var mørke i huden og bar sorte hættetrøjer og sorte jakker.

Oversigt

    Oversigt