I det fynske folks tjeneste

Teenager erkender Netto-røveri

To mænd er blevet varetægtsfængslet efter et røveri mod Netto fredag aften i Ørbæk. Den ene mand erkender røveriet. Den anden nægter.

To mænd på 19 og 23 år er blevet varetægtsfængslet efter et grundlovsforhør ved retten i Odense. Den 19-årige blev fængslet i fire uger og erkendte at stå bag røveriet mod Netto. Den anden mand fik 14 dage, men nægter sig skyldig.

Røveriet fandt sted ved 22-tiden fredag aften, da en mand truede personalet med en pistollignende genstand og fik udleveret et mindre pengebeløb.

Et par timer efter røveriet blev de to mænd anholdt hos den enes kæreste, der bor i nærheden af Netto-forretningen. I forbindelse med anholdelsen fandt politiet to splatterpistoler.

Ved du noget? Så send os et tip