Teenagere langer øl over disken

Flere steder på Vestfyn var der problemer, da Jobpatruljen kom forbi.

Campingplads og grillbarer

Teenagere, der langer øl og spiritus over bardisken. Børn, der arbejder til sent ud på natten. Jobpatruljen har gennem de seneste to uger været på udkig efter unges arbejdsforhold på Fyn. Og på Vestfyn var den altså helt gal.

På en campingplads stod en 14-årig pige og udskænkede alkohol.

- Det holder på ingen måde, at hun skal stå i en bar på en campingplads. Oven i købet arbejdede hun med friture, hvilket børn i den alder slet ikke må, fortæller koordinator for Jobpatruljen på Fyn, Henrik Skovsby og fortsætter:

- Hun arbejdede mere end børn i skole må, og hun arbejdede også på tidspunkter, hvor børn ikke må. De skal ikke arbejde til sent ud på natten.

Jobpatruljen fandt to andre grillbarer, hvor teenagere også udskænkede alkohol og arbejdede med friture. Sagerne er nu overgivet til den lokale fagforening.

Oversigt

    Oversigt