I det fynske folks tjeneste

Teenagere taget på fersk gerning

Vakse beboere i Pårup har æren for at to drenge blev grebet i at begå indbrud natten til tirsdag.

De to drenge på 16 og 17 år var ved at brække et vindue op til en villa på Asgerdvænget i Pårup i Odense.

Vakse naboer varskoede politiet, og en hundepatrulje pågreb de to drenge på fersk gerning lidt før kl. 04.00 natten til tirsdag.

Den 16-årige har i forvejen en betinget dom for lignende kriminalitet, og han kan forvente, at myndighederne vil give ham særlig opmærksomhed.