I det fynske folks tjeneste

Tegneserie og spil skal nedbringe fyrværkeriskader

Tegneserie skal lære de unge at respektere fyrværkeri.

Sidste nytår kom 237 personer til skade med fyrværkeri, heraf var halvdelen 20 år eller yngre. Derfor sætter dette års landsdækkende fyrværkerikampagne ind med en forebyggende indsats over for de 10-16-årige, som skal lære at have respekt for fyrværkeri. Kampagnen starter onsdag den 1. december.

I alt ca. 25 pct. af de alvorlige skader gik ud over børn under 17 år ved årsskiftet 2009/2010. Særligt raketter, batterier og romerlys var årsag til skaderne og forårsagede øjenskader, håndskader og brandsår.

Andelen af alvorligt tilskadekomne blandt unge under 17 år er så markant, at TrygFonden, Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, som står bag Fyrværkerikampagnen, igen i år sætter fokus på de 10-16 årige med en forebyggende kampagne.

Som noget nyt sender kampagnen i år tegneseriehæfter med opgaver til alle 3. klasser.

- Den forebyggende indsats skal klæde de unge på, så de gennem hele livet har den nødvendige respekt for, at fyrværkeri er farligt. Det forsøger vi at lære dem gennem et tegnet univers "Sprængfar & Søn". Universet består af et online spil på respekter.dk, et kampagne-kit som udsendes til landets ungdomsklubber samt et tegneseriehæfte, som sendes til hele landets 3. klasser med opgaver, som bygger på de seks gode fyrværkeriråd, fortæller Mette Niess, kampagneleder i Fyrværkerikampagnen i Danmark.

Respekt skal forhindre uheld

Omdrejningspunktet for kampagnen er respekt. Respekt for at fyrværkeri kan være farligt, og at det er mangel på respekt at udsætte sine venner for fare.

- Målet med kampagnen er at få de unge til at tænke over, at hvis de kommer til at skade en ven med fyrværkeri, så ødelægger de måske samtidig vennens mulighed for at forfølge drømmen om at blive pilot, sanger, fodboldspiller, fotomodel eller noget andet spændende, fortæller Mette Niess.

Den forebyggende indsats har i år et udvidet fokus på de 10-årige, som kampagnens tegneseriehæfte retter sig mod.

- 10-årige børn er stadig relativt autoritetstro og lyttende. De spejler sig i de voksne og er motiveret til at undersøge, tegne og modellere. Gennem opgaverne i hæftet lærer børnene en masse. De har det sjovt med opgaverne, som stimulerer til at skabe små rollemodeller, der kan gå ud og formidle kampagnes budskab til venner og familie, fortæller Charlotte Agerby Schultz, pædagogisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler på University College Lillebælt, som står bag det faglige indhold i tegneseriehæftet.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.