Teknisk uheld lukker svømmehal

Svømmehallen ved SDU er ramt af et teknisk uheld, der lukker hallen frem til 28. november.

En hydraulisk pumpe, der driver hæve-sænkebroen i vandet, er blevet utæt og det gør det nødvendiggør at tømme bassinet for vandet, så teknikerne kan udskifte den ødelagte pumpe.

Udskiftningen af pumpen tager ikke lang tid - det er tømningen og påfyldningen af vandet, der næsten tager en uge.

- Det er det værst tænkelige, man kan forestille sig, når der midt i en sæson kommer et sådant teknisk uheld. Vi håber selvfølgelig på forståelse fra alle vore brugere siger Idrætsparkleder
Søren Damgaard.

Svømmegæster er henvist til de øvrige svømmehaller i kommunen - Svømmehallen i Højme, Vollsmose Svømmehal, Svømmehallen i Bolbro og Svømmehallen på Klosterbakken.

www.odense-idraetspark.dk

Oversigt

    Oversigt