Telefoner i Odense druknet

Voldsomme regnskyl skaber problemer for telefonnettet. Flere hundrede telefoner afbrudt i det østlige Odense.

Vand årsag til problemerne

Nattens kraftige byger i Odense var mere end telefonnettet kunne klare. Vand er løbet ind i de elektriske installationer, og har afbrudt telefonerne hos flere hundrede kunder.

dankortsystemet også ramt

Mandag morgen er det særlig området Rosengård i det østlige Odense, som er ramt af driftsforstyrrelserne. TDC vurderer, at det kan vare indtil tirsdag før de sidste telefoner igen virker.
Dankortsystemet blev også ramt af driftsforstyrrelser, og systemet var ude af funktion i nogle timer fra klokken 05 mandag morgen. I stedet måtte forretningerne finde den gode gamle fluesmækker frem.

Oversigt

    Oversigt