Telefonsvindlere på spil

Fyns Politi advarer om, at flere fynboer er blevet ringet op af personer, der under dække af at være fra Microsoft, forsøger at lokke penge fra folk.

Personerne, der ringer, tilbyder at fjerne en virus fra folks computer, men det er løgn.

For Microsoft ringer aldrig uopfordret til deres kunder.

Det det handler om er, at nogen forsøger at lokke penge fra folk ved at sælge dem et program, der skal fjerne den påståede virus. 

Men programmet er farlig hackersoftware, der senere kan aflæse kreditkortoplysninger, Nem ID og andet, hvis man taster oplysningerne på computeren.

Opkaldene kommer fra hele verden - også fra Danmark og der tales ofte på dansk, hvilket får det hele til at virke troværdigt.

Fyns Politi opfordrer folk til ikke at svare udenlandske numre, man ikke kender og at lægge på, hvis man har svaret og møder nogen, der udgiver sig for at komme fra Microsoft.

- Det er vigtigt at understrege igen og igen, at Microsoft aldrig ringer kunder op uopfordret, siger vicepolitiinspektør Jørgen Andersen, Fyns Politi.

Han mener, at svindlerne lige for tiden har fokus på det fynske område og opfordrer folk til at melde eventuelle svindelopkald til politiet.

- Vi ved positivt, at mange får opkald, men ikke melder det, siger Jørgen Andersen.

Microsoft har lavet en advarsel på deres hjemmeside, som du kan se her

Oversigt

    Oversigt