Telemedicin kåret til årets projekt

En digital succes for Sygehus Fyn. Den telemedicinske forbindelse mellem Ærø og Svendborg, der giver ærøske patienter mulighed for at blive behandlet via et computernetværk, er netop blevet kåret til årets eTEN-projekt i EU.

Sparer tid

Sygehus Fyn begyndte sidste år på deres epokegørende projekt med telemedicinsk behandling. Projektet betyder, at ærøske diabetes- eller hjertepatienter kan blive på Ærø, når de skal undersøges af lægerne i Svendborg via et computernetværk.

Lægerne får overført levende billeder, scanninger og måleresultater fra Sygehus Fyn Ærøskøbing, og kan derefter sætte en behandling i gang.
Patienterne slipper for at rejse til Svendborg, og sygehusene får en bedre og mere rationel udnyttelse af deres faglige ekspertise.

EU programmet eTEN fremmer telenetbaserede tjenester, der giver borgere, virksomheder og administrationer mulighed for at høste det fulde udbytte af e-samfundet.

Oversigt

    Oversigt