I det fynske folks tjeneste

Teleselskab på kundejagt i Vollsmose

Discount teleselskabet CBB Mobil går nu på målrettet kundejagt i områder, hvor der bor mange indvandrere. Selskabet deler i øjeblikket engelsksprogede reklamefoldere ud i Vollsmose.

-

Discount teleselskabet CBB Mobil går nu på målrettet kundejagt i områder, hvor der bor mange indvandrere. Selskabet deler i øjeblikket engelsksprogede reklamefoldere ud i Vollsmose.

CBB Mobil har indtil videre gjort sig mest bemærket ved at tilbyde afkodning af kunders mobiltelefoner til et bestemt mobilselskab.

Men nu går selskabet målrettet efter udenlandske kunder. Selskabet er netop nu i gang med en kampagne, hvor der bliver delt reklamefoldere ud i blandt andet Vollsmose, Gellerupparken i Århus og Nørrebro i København.

Samtidig vil selskabet indrykke annoncer i indvandrerbladet TAK for at tiltrække kunder med anden etnisk oprindelse end dansk.