I det fynske folks tjeneste

Terrorist med forbindelse til Odense-imam

Det var meningen, at Odense-imam Abu Bashar skulle skjule en ung libanesisk terrorist, der var på flugt efter et mislykket bombeattentat mod to tyske tog d. 31. juli. Det skriver Ekstra Bladet mandag.

Imam Abu Bashar afviser at kende til den unge terrorist

I følge avisen er oplysningerne sivet ud fra det tyske forbundskriminalpoliti.

Var på vej til Odense

Få dage efter attentatet blev den 21-årige libaneser anholdt på banegården i Kiel. Han havde da billet til Odense, og i hans mobiltelefon var der et nummer på Odense-imam Abu Bashar.

Til avisen afviser Bashar at kende til den unge mand, og han siger, at der er masser, der har hans telefonnummer.