I det fynske folks tjeneste

Terrorsagen trætter nævninge

Det er sin sag at være nævning i den verserende terrorsag fra Vollsmose. Nævningene skal være koncentrede til retsmøder, der varer optil ni timer.

Det er ikke kun betjente, der hver dag venter nævningene i terrorsagen fra Vollsmose, også retsmøder på helt op til ni timer venter ofte.

Det er for lang tid mener juraprofessor Niels Jul Clausen fra Syddansk Universitet .
- Mine elever ville ikke få meget ud af det hvis de skulle undervises i ni timer i træk, siger professoren til Ritzau.

Forsvarsadvokat Georg Steensboe mener, at der burde afsættes flere dage til retssagen, så længden på de enkelte retsmøder kan sættes ned.