Terrorsigtedes kunstgødning beslaglagt af PET

Tirsdag beslaglagde PET store mængder kunstgødning i flere af de terrorsigtedes kolonihaver i Odense. Kunstgødningen kan bruges til fremstilling af bomber.

Kunstgødning kan jævne en bygning med jorden

Ifølge Fyens Stiftstidende ransagede og beslaglagde 10-12 PET-betjente allerede tirsdag kunstgødning i flere af de terrorsigtedes kolonihaver i Haveforeningen Martinsminde.

Kunstgødning er ifølge Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab velegnet til at lave bomber af.

- Det er ret nemt og ufarligt at håndtere. Hvis du ville lægge en bygning ned, kræver det mange kilo kunstgødning. Men vil du blot sprænge en mindre gruppe personer i luften, behøver du ikke mere, end der kan være i en taske, siger kemiker Mads Skak Jensen til Fyens Stiftstidende.

Fundet af kunstgødning kan ifølge avisen være medvirkende til, at fem af de terrorsigtede fredag blev varetægtsfængslet i fire uger.

Oversigt

    Oversigt