Terrorsigtet rejst ud af landet

En af de sigtede i terrorsagen fra Vollsmose har forladt Danmark, og det får Peter Skaarup (DF) til at forlange en redegørelse fra justitsministeren.

For få dage siden forlod den 18-årige terrorsigtede A.F. fra Vollsmose i Odense Danmark for at rejse til en ukendt destination i udlandet.

- Han er bare rejst ud af landet en fem-seks dage, fortæller imam Abu Hassan fra moskeen i Østergade i Odense til TV 2/FYN. Men han ønsker ikke at fortælle, hvor han er rejst hen.

I slutningen af oktober blev A.F. sammen med den 33-årige J.R. løsladt efter næsten otte ugers varetægtsfængsling i isolation.

Terrorsigtelsen er dog blevet opretholdt. Fem andre anholdte i terrorsagen fra Vollsmose sidder fortsat fængslet i isolation

Sag alvorlig

Situationen får nu formanden for Folketingets retsudvalg, Peter Skaarup (DF), til at forlange en redegørelse fra justitsminister Lene Espersen (K).

Han mener, at sagen er så alvorlig, at de sigtede ikke bør kunne forlade landet.

Ifølge politiets anklager, politiassessor Jakob Beyer, er der intet ulovligt ved, at A.F. er taget udenlands.

Oversigt

    Oversigt