Test dit hjerte

Hvordan står det til med dit hjerte? Det kan du nu selv teste. En ny kampagne vil sætte mere fokus på danskernes hjerteproblemer og deres viden herom. 

Hver tredje dansker dør af hjertekarsygdomme, og der er stigende fokus på hjerteproblemer herhjemme. Nu lanceres en ny kampagne, hvor alle gratis kan teste deres personlige risiko for hjertesygdom.

- Alt for mange danskere lever uvidende om deres hjertetilstand. Man kan ikke selv mærke, om har for højt blodtryk eller kolesteroltal. Derfor er det en god ide at teste og udbygge sin viden, men også at få målt blodtryk og kolesteroltal hos lægen af og til, fortæller læge og chefredaktør for Netdoktor, Rikke Esbjerg, der står bag kampagnen.

Flere undersøgelser viser, at der er store forskelle på, hvordan hjerteproblemer rammer rundt om i Danmark. Kampagnen skal skabe større viden om, hvordan det fx står til i Fyns Amt.

Resultaterne offentliggøres ved udgangen af maj 2006.

Du kan tage testen på www.hjertekundskab.dk

Oversigt

    Oversigt