I det fynske folks tjeneste

Thomas B. Thriges Gade skal lukkes

Odense Kommune afslører mandag, at Thomas B. Thriges Gade i 2014 bliver lukket for trafik

01:58
04:13
01:49

Der bliver lukket for trafikken på Thomas B. Thriges Gade i 2014.

1 af 4

På et pressemøde mandag afslørede Odense Kommune, at Thomas B. Thriges Gade bliver lukket. 

Lukningen af Thomas B. Thriges Gade er en del af en større byomlægning, der har første spadestik i maj. Kommunen forventer at starte arbejdet med nedgravningen af Thomas B. Thriges Gade i 2014.  

- Det er en vigtig dag for Odense, siger By- og Kulturrådmand Jan Boye.

Realdania er med til at finansiere omlægningen af vejen til by. De bidrager med 255 millioner kroner mens Odense Kommunen selv skal betale 250 millioner kroner. Realdania oplyser, at arbejdet med Thomas B. Thriges Gade bliver et af de ti største projekter, de har været med til.

I forbindelse med byomlægningen oplyser borgmester Anker Boye samtidig, at der vil komme 950 flere parkeringspladser lige omkring Thomas B. Thriges Gade. Parkringspladserne skal graves ned. Derudover vil der også to andre steder i centrum blive opført ekstra parkeringspladser.  

Fakta om byomlægningen

I alt vil byomlægningen koste 710 millioner kroner. Realdania betaler 255 millioner, Odense Kommune bidrager selv med 250 millioner, og de resterende 200 millioner skal finansieres af salg af byggegrunde.

Thomas B. Thriges Gade har siden 1960erne delt bymidten i Odense over.

Arealet, hvor der lige nu er vej, fylder ca. 50.000 kvadratmeter. I fremtiden skal der i stedet være by og natur på området.

Der vil blive udskrevet en international projektkonkurrence for hele byomlægningen. Konkurrencen bliver udskrevet i 2010.

Thomas B. Thriges Gade vil blive lukket helt i 2014.