I det fynske folks tjeneste

OFF: Thure Lindhardt forklarer forskellen på en kort og en lang

Han har spillet et utal af roller. Fra Steso i Nordkraft til Gerhard Flügelhorn i Badehotellet. Men mandag aften er Thure Lindhardt sig selv, når han gæster OFF Special i Odense, hvor der er kortfilm på programmet.

42-årige Thure Lindhardt er en af de helt store filmpersonligheder i dansk film med internationalt gennemslag. Mandag aften er han klar i Café Biografen sammen med Odense International Film Festivalsleder, Birgitte Weinberger.

Her er der kortfilm på programmet, som er Odense International Film Festivals specialitet.

Der er mange spillefilm, hvor man tænker: Dét der burde være en kortfilm. Den var lige en halv time for lang.

Thure Lindhardt, skuespiller

Men hvad er det ved kortfilmgenren der tiltaler Thure Lindhardt? Hvordan ser han det korte format i forhold til det lange? Hvad skal en kortfilm kunne i Lindharts optik, og hvordan er det som skuespiller at medvirke i kortfilm?

Det og meget mere vil Thure Lindhardt i samtale med festivalleder Birgitte Weinberger komme omkring.

TV 2/FYN sender direkte fra OFF Special klokken 18.40.

Thure Lindhardt har tidligere været jurymedlem i den danske konkurrence under OFF. Og han har spillet med i kortfilmen Bald. 

Læs også OFF viser kortfilm året rundt

- Kortfilm har den fordel, at du kan fortælle flere historier. Du skal ikke brede dig over så lang tid. Der er mange spillefilm, hvor man tænker: Dét der burde være en kortfilm. Den var lige en halv time for lang. Og kortfilm kan netop fortælle en lille underfundig historie, fortalte Thure Lindhardt under et interview med OFF tidligere. 

- Og så skal man heller ikke underkende, at kortfilm kan være en god øvelse for instruktører.

Læs mere om OFF her. 

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.