I det fynske folks tjeneste

Thure Lindhardt: - Kortfilm giver de intense oplevelser

02:31

Skuespiller Thure Lindhardt trak fulde huse, da han gæstede Café Biografen i Odense.

Odense International Filmfestival varmede mandag op til årets festival med besøg fra Thure Lindhardt. Skuespilleren var inviteret til et OFF Special-arrangement for at tale om kortfilm.

Og det er et format, Thure Lindhardt er begejstret for.

- I kortfilmen kan du lege med formaterne, du kan lege med genrerne og du kan fortælle en helt anden historie, fordi du kan benytte dig af en anden dramaturgi, fortalte han til TV 2/FYN.

Læs også OFF viser kortfilm året rundt

- For unge instruktører er det en fantastisk mulighed for at lave film. Og for publikum kan kortfilmen være ligesom at stå på ski ned af en bakke, fordi kortfilmen kan levere en intens oplevelse, man ikke kan opnå med spillefilm.

Thure Lindhardt har tidligere været gæst under Odense International Filmfestival. Senest var han en del af juryen i den danske konkurrence, da festivalen løb af stablen sidste år.

Fyn Live sendte mandag fra arrangementet på Café Biografen. Du kan se hele udsendelsen her:

19:18

Fyn Live: Kortfilm med Thure Lindhardt

Luk video

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.