I det fynske folks tjeneste

Tidligere amtsborgmester død

Jens Peter Fisker, den tidligere socialdemokratiske amtsborgmester på Fyn, er død.

I 20 år var han fynboernes amtsborgmester. Onsdag eftermiddag døde socialdemokraten Jens Peter Fisker, 78 år gammel. Det skriver Fyns Amts Avis.

Jens Peter Fisker blev født i Sønderjylland og uddannede sig som ung i toldvæsnet. I 1954 skiftede han spor og kom ind til politiet.

Fisker var medlem af byrådet i Svendborg i flere år, inden han
stillede op til amtsrådet. I 1974 blev han for første gang valgt som amtsborgmester.

Jobbet som amtsborgmester havde Jens Peter Fisker i 20 af de næsten 40 år, Fyns Amt eksisterede. Han sagde farvel til politik i 1998.