I det fynske folks tjeneste

Tidligere bestyrelsesformand for TV 2/FYN er død

Henning Nielsen blev 65 år. Foto: Morten Albek

Den tidligere bestyrelsesformand for TV 2/FYN, Henning Nielsen, afgik ved døden i denne weekend. 

Henning Nielsen var uddannet historiker fra Syddansk Universitet, og har udgivet flere bøger. Blandt andet var han forfatter til en bog om sin fødeegn Vissenbjergs historie. 

Han var en del af TV 2/Fyns bestyrelse i næsten 25 år, og de sidste 14 år som formand. 

Han trak sig tilbage fra bestyrelsesarbejdet ved årsskiftet for at hellige sig sin store passion, H.C Andersen. 

Henning Nielsen blev 65 år, og han efterlader sig to børn og to børnebørn.