I det fynske folks tjeneste

Tidligere elev rev skole ned: - Det er lidt sjovt

01:11

Tirsdag viste vejret sig fra sin gode side, og de store gravemaskiner kunne gå i gang med at vælte den næsten 70 år gamle skole. Se nedrivningen på et minut.

Tirsdag viste vejret sig fra sin gode side, og de store gravemaskiner kunne gå i gang med at vælte den næsten 70 år gamle skole. Foto: Ole Holbech

Tirsdag viste vejret sig fra sin gode side, og de store gravemaskiner kunne gå i gang med at vælte den næsten 70 år gamle skole. Foto: Ole Holbech

Tirsdag viste vejret sig fra sin gode side, og de store gravemaskiner kunne gå i gang med at vælte den næsten 70 år gamle skole. Foto: Ole Holbech

1 af 4

I otte år var Tonny Madsen elev på Nordre Skole i Svendborg. Tirsdag fik han lov til at rive den ned. 120.000 af de gamle mursten genbruges i nyt byggeri.

Der var ikke tale om hærværk, da Tonny Madsen tirsdag skulle rive sin gamle skole ned. Han og hans firma er hyret til opgaven, for der skal bygges boliger på grunden. Og Tonny Madsen kender skolen rigtigt godt.

- Jeg har gået på skolen fra 1. klasse til og med 8. klasse, og så er det jo lidt sjovt at få lov til rive den ned, siger Tonny Madsen, der er indehaver af vognmands- og entreprenørfirmaet Tonny Madsen A/S i Svendborg.

Skolen lukkede i 2012 og har siden stået tom, og nedrivningen skulle være begyndt i sidste uge - men så kom der sibirisk kulde og hård frost.

- Det blæste så voldsomt, så støvet ville brede sig for meget. Og frosten gjorde, at det vand, som vi sprøjtede på, bare ville fryse til is, fortæller Tonny Madsen.

Tirsdag viste vejret sig fra sin gode side, og de store gravemaskiner kunne gå i gang med at vælte den næsten 70 år gamle skole.

Læs også Efter seks år uden elever: Nu skal Nordre Skole forvandles til boliger

Miljøfarlige materialer er fjernet

De sidste par måneder har håndværkere fjernet miljøfarlige materialer fra bygningen. Så nu kunne den store gravemaskine stille og roligt vælte resten af skolen.

Og de gamle mursten bliver der passet særligt godt på, for de skal genbruges i det nye byggeri på grunden. Tonny Madsen forventer, at 120.000 af de gamle mursten kan genbruges i det nye byggeri.

Efter godt en times arbejde var den gamle Nordre Skole lagt ned.

- Det gik efter planen. Det er rart at, se at skolen nu er væltet, siger Tonny Madsen.

02:05

Se indslag om nedrivningen

Luk video

Sådan så Nordre Skole ud, inden nedrivningen begyndte. Foto: Ole Holbech

  Se 360-graders video. Viser nedrivningen på 45 sekunder. Hvis klippet ikke virker så klik her

Ved du noget? Så send os et tip