Tidligere landsholdsspiller i Svendborg

Jan Michaelsen er flyttet fra Athen til Sydfyn, men ved endnu ikke hvor fodboldfremtiden har hjemme.

-

Svendborg, fredag /ritzau/
Jan Michaelsen er flyttet fra Athen til Sydfyn, men ved endnu
ikke hvor fodboldfremtiden har hjemme.

Jan Michaelsen er flyttet fra Athen til Svendborg, hvor han
prøver at få styr på fodboldfremtiden. To danske
superligaklubbers interesse er tilsyneladende kølnet, og den
tidligere Panathinaikos-spiller har derfor bedt fodboldagenten
Karsten Aabrink om hjælp til at finde en ny arbejdsgiver.
- Jeg er ikke rigtig kommet videre med de to danske klubber af
den ene eller anden grund. Der har været noget med en træner på
ferie og en anden klub har måske syntes, jeg er for dyr. Så nu
har jeg lavet en aftale med Karsten Aabrink om, at han styrer
det fra nu af. Jeg ved, han skal til England og Tyskland i næste
uge, siger Jan Michaelsen på telefon fra Svendborg, hvor han og
familien for en stund er flyttet ind hos svigerforældrene.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt