I det fynske folks tjeneste

Tidligere lokalpolitiker anklaget for at krænke 30-årig kvinde

​ En lokalpolitiker fra Dansk Folkeparti er anklaget for at have krænket en kvinde sidste år. Han nægter sig skyldig.

Manden, der er tidligere byrådspolitiker for Dansk Folkeparti i Assens, er blevet tiltalt for blufærdighedskrænkelse.

Det skriver Ekstra Bladet, der har læst anklageskriftet.

Han nægter sig skyldig i anklagerne, har han udtalt til Ekstra Bladet og Fyens Stiftstidende.

 - Jeg har nægtet mig skyldig. Jeg har ingen kommentarer. Jeg mener, det er uden noget som helst hold i virkeligheden, siger han til Fyens Stiftstidende.

Læs også Knap 40 unge fynboer sigtet for distribution af 15-åriges sexvideo

Det tidligere byrådsmedlem er anklaget for at have blufærdighedskrænket en 30-årig kvinde sidste sommer.

Han skal ved en lejlighed blandt andet have kysset kvinden og taget hende på brysterne uden på tøjet, skriver Ekstra Bladet.

Det skete ifølge mediet 31. juli. På det tidspunkt sad manden stadig i byrådet for Dansk Folkeparti i Assens Kommune. Han var blandt andet formand for miljø- og teknikudvalget.

Ved kommunalvalget i november sidste år blev han ikke genvalgt.

Anklagemyndigheden har ifølge Ekstra Bladet nedlagt påstand om fængselsstraf til den tidligere lokalpolitiker.

 Retssagen er sat til at køre i Retten i Odense i næste uge, hvor der er afsat en retsdag 26. januar.

Læs også Sexkrænker fra Stige stak af på ferie: Nu er han varetægtsfængslet