Tidligere medarbejder: Asylansøgerne har overtaget styringen

Det er asylansøgerne og ikke personalet, der har magten på Børnecenter Tullebølle. Det mener en tidligere medarbejder.

Asylansøgerne har fuldstændig overtaget styringen på Børnecenter Tullebølle, der er et center for asylansøgere under 18 år, der er kommet til Danmark uden forældre eller værger. Asylansøgerne kan lave ballade gang på gang, uden det får konsekvenser. Det mener den tidligere medarbejder Jan Thomsen. Indtil i fredags arbejdede han som netværksmedarbejder på Børnecenter Tullebølle, men han er nu bortvist for at have videregivet fortrolige oplysninger om asylansøgerne.

- Drengene sætter deres egen dagsorden. De er jo unge mennesker, og når de ser, at ham, der gør sådan og sådan, slipper godt fra det, og at der er ingen konsekvens, så lærer de lynhurtigt. (…) De finder ud af, at det er ikke spor farligt, og man kan allerhøjest komme til en samtale med en socialkoordinator, og så er det det. Det er ingen konsekvens, siger Jan Thomsen.

TV 2/Fyn har eksempelvis set dokumentation på, at asylansøgerne holder fest på værelset om natten, selvom der skal være ro klokken 23. Personalet forsøgte at lukke festen. Men måtte opgive. fordi de var bange for at optrappe en konflikt. Naboer til Børnecenter Tullebølle har desuden tidligere klaget over larm fra centeret om natten.

- Vi skal og kan ikke mandsopdække hver enkelt dreng. Det er selvfølgelig beklageligt, hvis naboerne oplever, at der er uro på vores center om natten og herunder høj musik, og det er noget vi løbende går ind og arbejder med og sikrer os, at det ikke kommer til at ske, siger Ulrik Pihl, der er driftschef for Asylcenter Holmegaard.

Et andet eksempel TV 2/Fyn har set dokumentation på er en omtalt fodboldkamp den 16. juli, der udviklede sig til et masseslagsmål, hvor en ansat blev overfaldet og en minibus smadret. TV 2/Fyn kan nu fortælle, at en af hovedaktørerne i slagsmålet to gange tidligere har været involveret i slagsmål i forbindelse med fodboldkampe. Efter episoderne blev han fritaget fra fodboldkampe, men har på trods af det deltaget i kampen den 16. juli. Personalet har derudover blandt andet taget ham i at kigge på en krigsvideo på nettet, drikke vodka, have en kniv på værelset og prøve at stikke en anden dreng med en gaffel.

Jan Thomsen efterlyser konsekvenser for asylansøgere, der er involveret i gentagene episoder.

- Det kan være rigtig svært, at stille konsekvenser op for nogle drenge, som ønsker noget andet, siger Ulrik Pihl, der er driftschef for Asylcenter Holmegaard.

Driftchefen understreger dog, at der er konsekvenser for ens handlinger på asylcenteret. Han afviser, at man ingenting gør, som Jan Thomsen påstår. 

Ulrik Pihl mener desuden, at det er vigtigt at få defineret, ’hvad konsekvens er’, fordi asylansøgerne har individuelle behov. Jan Thomsen har dog et bud på det:
- Jamen man kunne sige, ’I kommer til Danmark, vi tilbyder jer mad, tryghed, sikkerhed, og behandler jer rigtig godt. Der er dog nogle regler her, fordi I er her i Danmark. Dem skal i overholde. Gør I ikke det, så er det ikke Danmark, I skal være i. Hvor svært kan det være? De skal opføre sig ordentligt ligesom alle andre danske børn.

Mange af dem kommer med posttraumatisk stress og diagnoser og har set krig og ødelæggelse. Reagerer man så ikke på en anden måde, og er det ikke noget, man bør have med i overvejelsen?

- Selvfølgelig er det det. Der er rigtig mange drenge, som har nogle store problemer. Jeg vil også sige, at der efter min mening er nogle drenge, som har været igennem så store ting, at det nærmest tanggerer overgreb at efterlade dem til sig selv på et børnecenter, fordi der er så mange andre at tage hensyn til. Det er jo ikke et behandlingscenter, men et sted, hvor drenge er, mens deres asylsag bliver behandlet, siger Jan Thomsen og tilføjer:

- Der er nogle af dem, hvor du kan mærke, at lige under overfladen, der ligger der en eksplosion. Det skyldes nok de oplevelser, at de er så presset, så der skal ingenting til før de ryger slagsmål og misforstår situationer. Man skal også tænke på, at lige så forskellige de er for os, lige så forskellige er de for hinanden. Der er lige så langt fra Afghanistan til Eritrea i Afrika, som der er fra Eritrea og herop for eksempel. (…) Der optræder meget let misforståelser omkring religion og den slags ting.

Oversigt

    Oversigt