I det fynske folks tjeneste

Tidligere natklubejer vil være borgmester: Det bliver stort

26-årige Mike Juhl siger han stiller op som borgmester i Middelfart.

Den tidligere ejer af natklubben Bubbas, Mike Juhl, vil være borgmester i Middelfart. Men han figurerer ikke på kandidatlisterne.

Den kontroversielle og nu tidligere natklubejer, Mike Juhl fra Middelfart, siger i en video på sin Facebook-side onsdag aften, at han stiller op som borgmester i Middelfart.

Det er dog ikke muligt at finde hans navn på de officielle kandidatlister, og da TV 2/Fyn ringer ham op, vil han kun besvare spørgsmål via mail.

Men kan du ganske kort fortælle, hvilken liste du stiller op på?

- Nej. Det kan jeg ikke endnu. Det bliver meget større, svarer Mike Juhl kryptisk og tilføjer, at han er blevet ringet op af flere medier.

Frist overskredet

Tirsdag i forrige uge var sidste chance for partierne at indlevere kandidatlister og i den kandidatoversigt, som Middelfart Kommune har lagt på nettet optræder der kun en "Mike", og det er Mike Mogensen Thiemer fra Enhedslisten.

Læs også Bubbas Bar & Natklub lukker

Ikke en tilfældig del af mængden

I videoen siger Mike Juhl, som også hedder Jensen, blandt andet, at han er en iværksætter, som elsker at gøre mennesker glade, og at han de "seneste otte år har levet for at gøre en forskel i Middelfarts natteliv".

- Jeg er nemlig ikke bare en tilfældig del af mængden, siger han og glæder sig over at byen er i vækst.

Han siger desuden, at der skal være liv og muligheder i lokalområdet, så Middelfart kan "konkurrere med storbyens fristelser".

- Vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for at støtte op om alle byens initiativrige borgere, som kæmper for hver deres projekt - store som små, siger Mike Juhl, og slutter videoen af på denne måde:

- Så hvis du, ligesom jeg, ønsker, at Middelfart skal fortsætte sin helt fantastiske udvikling, så skal du støtte mit kandidatur. Det vil du ikke komme til at fortryde.

Redaktør: Det er for sent

TV 2/Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, har svært ved at tro, at det kan være rigtigt, at Mike Juhl kommer til at stå på stemmesedlerne ved kommunalvalget 21. november.

- Han figurer jo ikke på listerne, og det er for sent at stille op til kommunalvalget nu, hvis man ikke allerede har meldt sig på banen som kandidat. Ifølge reglerne skal man indlevere kandidatlisterne med stillere senest syv uger inden valget, og nu er der altså mindre en seks uger til, at vi skal til stemmeurnerne, siger Jakob Risbro.

Lukkede sin natklub 

Mike Juhl har ejet natklubben "Bubbas", som efter flere sager om overtrædelse af restaurationsloven, beskyldninger om salg af lattergas til mindreårige og naboklager om støj blev lukket i slutningen af august.

Læs her om reglerne for "Opstilling til kommunale og regionale valg"

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.