Tidligere OB-spiller til skotsk klub

Den tidligere OB\'er Jesper Christiansen har fået 28 dage til at overbevise ledelsen i skotske Dunfermline om, at han skal have en fast kontrakt med klubben

-

Den tidligere OB\'er Jesper Christiansen har fået 28 dage til at overbevise ledelsen i skotske Dunfermline om, at han skal have en fast kontrakt med klubben.

Den skotske Premier League-klub Dunfermline satser dansk i forsøget på at løse målkrisen i den nedrykningstruede klub. Den tidligere Kidderminster-angriber Jesper Christiansen har fået en månedlang kontrakt med skotterne og skal her vise, om han kan finde vej til netmaskerne i Dunfermlines skadesplagede offensiv.

I 20 kampe har holdet således blot formået at score 17 gange og ligger nummer ni i ligaen.

- Vi har skrevet en kontrakt med Jesper for 28 dage, og så må vi se, hvordan det går, siger klubbens bestyrelsesformand John Yorkston til avisen Daily Record, efter danskeren imponerede manager Davie Hay på en prøvetræning. 28-årige Jesper Christiansen var på kontrakt i OB, inden han rejste til engelske Kidderminster.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt