I det fynske folks tjeneste

Tidligere præst: Fjern slik, boller og kakao fra kirken

For et halvt år siden forlod han præstejobbet i folkekirken. Nu har Anders Kjærsig valgt at pege på kirkens problemer.

00:49

Video: Morten Albek

Foto: Morten Albek

1 af 2

Der blev sorteret grundigt i familien Kjærsigs inventar, da de forlod præstegårdens 450 kvadratmeter i Nørre Søby. Anders Kjærsigs omfattende fossilsamling og tusindvis af bøger røg på slankekur, det meste blev deponeret og kun det vigtigste blev båret op i lejligheden i det centrale Odense.

Siden da har kalenderen været fri for møder og gudstjenester.

- Det er vidunderligt at få lov til at have sådan et tilskuerblik. Som Kierkegaard siger, 'løfte lidt på hatten og glæde sig over vejret' og så ellers gå ind og skrive en besk kronik, fortæller 54-årige Anders Kjærsig om sin nye tilværelse uden præstegerning.

Spaghettigudstjenester er måske ok nogle steder, men så er der også kommet bamsegudstjenester, ølgudstjenester og gastronomiske gudstjenester. Der er kommet meget mad derind. Men vi arbejder med ånd.

Anders Kjærsig, pastor.

Titlen sognepræst er skiftet ud med pastor. Til gengæld kommer der ikke længere nogen lønudbetaling fra folkekirken. Men interessen for kirken og dens organisation er så stærk som nogensinde, så i stedet for prædikener, skriver han nu kronikker og bøger om tro og kirke.

På skrivebordet ligger manuskriptet til bogen 'Den turbulente folkekirke' - en bog, hvor Anders Kjærsig stiller skarpt på de udfordringer, som han mener, folkekirken har. Blandt andet hvordan man håndterer faldende medlemstal.

- Man bruger krudt på at få folk i kirke. For de vil ikke komme til søndagens højmesse, og så laver man alle mulige andre ting. Spaghettigudstjenester er måske ok nogle steder, men så er der også kommet bamsegudstjenester, ølgudstjenester og gastronomiske gudstjenester. Der er kommet meget mad derind. Men vi arbejder med ånd, og det er det modsatte. Jeg synes faktisk, det er den vare, vi skal sælge og ikke pakke den ind i gastronomi.

En kirke med udfordringer

Anders Kjærsig nævner også præstemangel som et problem, som man ifølge ham burde have forudset meget tidligere og taget hånd om. Og især begrebet 'demokratisk underskud' gentager han flere gange, hvor han hentyder til de netop overståede menighedsrådsvalg.

Kun i tre procent af landets sogne blev der afholdt et reelt valg mellem flere opstillede. Resten af stederne blev der afholdt et såkaldt fredsvalg, hvor der ikke var modkandidater til de interesserede. Og ifølge kirkeministeriet var det i 49 af landets sogne slet ikke muligt at få besat pladserne. Et faktum, der får alarmklokkerne til at ringe hos Anders Kjærsig.

- Menighedsrådene er det folkelige ben, kirken står på. Og hvis ikke der er et menighedsråd, så er der ingen, der er repræsentative for menigheden. Og kan vi så kalde det en folkekirke? Det, mener jeg, er et vigtigt spørgsmål. Så sagt på en anden måde - vi har en folkekirke af princip, men vi er efterhånden ved at få en statskirke som realitet, mener den tidligere sognepræst.

Biskoppen i Fyens Stift, Tine Lindhardt, kan ikke genkende Kjærsigs billede af en kirke med demokratisk underskud.

- Der er mere end 12.000 mennesker, der er gået ind i menighedsrådene på landsplan, og det synes jeg er ganske mange. Nogle steder har man så måttet holde udfyldningsvalg, fordi der manglede en enkelt eller to, og på den måde får man fyldt menighedsrådene op. Men grundlæggende har der jo været rigtig mange, der gerne ville ind i menighedsrådene. 

Biskop Tine Lindhardt. Foto: Morten Albek

Tine Lindhardt sammenligner også de mange fredsvalg til menighedsrådene med valg til en gymnastikforenings bestyrelse, hvor der også kun sjældent er kampvalg. 

- Jeg synes ikke, det er tegn på manglende opbakning. Det er tegn på demokrati, sådan som det virker i øvrigt i vores samfund.

I Fyens Stift har man fokus på det sivende medlemstal, og ifølge biskoppen har man taget initiativer til at imødegå det.

- Kirken åbner sig i dag med nye tiltag, som for eksempel nye salmer, babysalmesang, konfirmandtræf, kirkestafet og på mange, mange andre måder.

Netop de alternative metoder til at tiltrække brugere i kirken, er Anders Kjærsig skeptisk overfor. Han mener, at kirken skal fokusere på kernen i kirken.

Anders Kjærsig Foto: Morten Albek

- Det handler i høj grad om faglighed. Gode gudstjenester. Ordentlige begravelser. Ordentlige vielser. Ordentlig konfirmandforberedelse. Ikke en masse kakao og boller til konfirmanderne og slik og alt muligt. Det skal kunne lade sig gøre at lave kirke, uden det skal pakkes ind i mad og slik og boller og kakao.

Anders Kjærsigs bog 'Den turbulente folkekirke' udkommer omkring 1. april.