I det fynske folks tjeneste

Tidligere tillidsmand: - Busstrejken var forventelig

00:26

Mandag morgen holdt de grønne busser stille. Chauffører strejkede på grund af uenigheder om vagt- og køreplaner.

Mandag morgen holdt de grønne busser stille. Chauffører strejkede på grund af uenigheder om vagt- og køreplaner. Foto: Flemming Ellegaard

1 af 2

Det var et spørgsmål om tid, før Tides buschauffører sagde stop, mener tidligere tillidsrepræsentant. Mandag morgen holdt flere af de grønne busser stille på grund af strejke.

Mandag morgen nægtede Tides chauffører at sætte sig i busserne, og passagerene måtte forgæves vente ved busstoppestederne. 

Læs også Strejken er slut: Alle busser kører igen

Chaufførerne var utilfredse med den nye vagt- og køreplan, der trådte i kraft søndag. Ifølge TV 2/FYNs oplysninger betød den nye vagtplan, at chauffører skulle møde på arbejde flere gange om dagen.

Jan Høegh er tidligere tillids- og sikkerhedsrepræsentant i det daværende Arriva. Han gik på efterløn bare to måneder efter, Tide opkøbte Arriva i oktober 2016. Han mener, at strejken var helt forventlig.

- I min terminologi er det ubegribeligt, at de har kørt så lang tid, som de har gjort, fortæller han. 

I sine 16 år som tillids- og sikkerhedsrepræsentant kæmpede Jan Høegh for, at det ifølge ham blev "nogenlunde menneskeligt at køre som chauffør". 

Læs også Ingen busser: Chaufførerne strejker - tusindvis bliver ramt

- Alt det sætter de fuldstændig tilbage til nul igen, og det er uacceptabelt, siger han. 

Jan Høegh mener, at chaufførerne endelig siger fra over for Tide, fordi frustationerne over vagternes længder er blevet for store.

I 2008 stejkede Arrivas chauffører i 14 dage for den samme problematik, Tide nu står over for. Strejken mandag nåede kun at vare tre timer, før partnerne blev enige om, at chaufførerne igen satte busserne i gear og trillede ud af garagen.

Flere end 1000 passagerer blev ramt af strejken. 

00:07

Tidligere tillidsmand Jan Høegh sympatiserer med Tides chauffører. 

Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.