Tidslinje: Forstå balladen om vådområder på Nordfyn

Kommunerne kæmper for at nå de nationale målsætninger. Nordfyns Kommune er ingen undtagelse. Her har arbejdet med at finde mulige placeringer til nye vådområder, udviklet sig til en skarp konflikt.

Arbejdet med at finde nye egnede placeringer til vådområder fortsætter rundt omkring i landets kommuner.

Mulige projekter videresendes via landets 23 såkaldte vandoplandsgrupper til vurdering i Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Styrelsen laver en umiddelbar vurdering af projekternes effekt og økonomi, og tager desuden stilling til, om der kan bevilliges midler til, at projekterne kan blive forundersøgt.

Forstå balladen om vådområder på Nordfyn

Nordfyns Kommunes vådområdeindsats er faldet en stribe lodsejere alvorligt for brystet. Tidslinjen herunder forklarer sagens forløb.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tidslinjen er opdateret den 29. september 2016 klokken 18.30. Første punkt på tidslinjen er ændret. Vi har præciseret grundet tvivl om hændelsesforløbet under udvalgsmødet. 

 

Landbrugspakken bygger også på kvælstofreducerende tiltag

Det er blandt andet en politisk forudsætning for landbrugspakken, at der indfases såkaldt kvælstofreducerende tiltag, og det kan f.eks. være skovrejsning, vådområder eller minivådområder. Tiltagene er forudsætningen for, at landmændene, som det er meningen med landbrugspakken, kan få lov til at gøde optimalt.

Forskellige typer vådområder

Vådområderne etableres enten ved at lukke dræn i et projektområde, ved at etablere en lavvandet sø - eller ved at hæve vandløbsbunden i et eksisterende vandløb og samtidig genslynge forløbet af vandløbet. På den måde opnås en periodevis oversvømmelse af arealerne omkring det pågældende vandløb.

Den kvælstofreducerende effekt af vådområdet opnås, fordi bakterier i de våde jorder nedbryder nitrat i vandet - og på den måde frigives det udskældte kvælstof i luftform.

Målsætningen er, at der frem mod 2021 etableres vådområder i så stort et omfang, at kvælstofudledningen kan reduceres med 1.250 tons.

Oversigt

    Oversigt