I det fynske folks tjeneste

Tidslinje: Voldsomme sager med psykiatriske patienter på Fyn

Det er ikke første gang, at psykiatriske patienter begår drab på Fyn. Foto: arkiv

Det er ikke første gang, at psykiatriske patienter begår drab. Denne gang skete det samme dag, som patienten blev udskrevet.

Den 48-årige mand, der onsdag blev anholdt og sigtet for drabet på sin 74-årige far, var patient ved Psykiatrien i Region Syddanmark og var netop blevet udskrevet for psykiatrisk behandling.

Drabet er det seneste i en række voldsomme sager, hvor Psykiatrien har igangsat en undersøgelse for at finde ud af, om der kunne være gjort noget anderledes.

Og det er ikke første gang, at psykiatriske patienter begår drab på Fyn. I tidslinjen herunder kan du læse mere om tidligere voldsomme sager på Fyn.

Som nævnt skete det altså igen tidligere på ugen – og denne gang var patienten blevet udskrevet samme dag, som drabet fandt sted.

- Den 48-årige har være indlagt i perioder og er også under ambulant behandling, siger lægefaglig direktør Anders Meinert fra Psykiatrien i Region Syddanmark.

- Han blev udskrevet samme dag, som drabet blev begået. Men det har været et indlæggelsesforløb, der har været helt udramatisk og uden tegn på vold eller trusler, siger Anders Meinert.

Læs også 48-årig mand erkender sig skyldig i drabet på sin far

Psykiatrien i Region Syddanmark sætter nu en undersøgelse af forløbet i gang.

- Når der opstår sådan en sag, undersøger vi rutinemæssig forløbet for at klarlægge, om vi kunne gøre noget anderledes, siger Anders Meinert.

Undersøgelsen vil være færdig i løbet at et par uger.

 

00:53 Luk video

 

Ved du noget? Så send os et tip