Tietgen Skolen evakueret efter bombetrussel

Tietgen Skolen i Ejlskovsgade i Odense blev onsdag morgen evakueret efter en bombetrussel.

Skolen modtog truslen skriftligt med posten onsdag morgen, og kontaktede herefter politiet.

Pedellen gik herefter rundt i de forskellige klasser og bad alle forlade skolen.

- Skolen blev evakueret i god ro og orden, men jeg er ikke sikker på, at situationens alvor gik op for alle, fortæller indsatsleder Finn Nielsen fra Fyns Politi.

I øjeblikket er store politistyrker samlet ved Ejlskovsgade og Thomas B. Thrigesgade. Bombehundene fra Århus ankom til skolen omkring klokken 11, og er i færd med at gennemsøge skolen. Først klokken 15 forventes skolen at være endevendt af hundene.

Der er omkring 1500 elever på Tietgen Skolen, og de har fået fri resten af dagen.

Følgende gader omkring skolen er afspærret: Thomas B. Thriges Gade - Ejlskovsgade - Lerchesgade - Seebladsgade - Lærkegade.

Her ligger Tietgen Skolen

Vis tietgenskolen på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt