I det fynske folks tjeneste

Tietgen-skolen truet: Bliv hjemme i dag

I februar 2015 måtte politiet også rykke ud til Tietgenskolen. Det viste sig dog, at det var tre mænd som i nattens mulm og mørke optog film på skolens grund.

Det er denne besked skolens rektor udsendte til morgen.

1 af 2

Skolen vil foreløbig være lukket hele dagen.

Fyns Politi beder alle der i dag har et ærinde på Tietgenskolen på Elmelundsvej 10 i Odense om at blive væk.

Det skriver rektor på Tietgen Handelsgymnasium, Gitte Bargholt, i en meddelelse her til morgen.

I meddelelsen fremgår det, at skolen til morgen er blevet kontaktet af politiet. Politiet har fået en henvendelse fra en borger, som på et chat-forum har opsnappet, at "man ikke skal komme i skole tirsdag, hvis man går på Tietgen".

Fyns Politi efterforsker i øjeblikket sagen.

-Jeg kan bekræfte, at der har været fremsat en trussel på Tietgen Handelsegymnasium, men hvad der præcis står, og hvordan vi har fået kendskab til indholdet, kan jeg ikke sige noget om af hensyn til efterforskningen, siger politikommissær Erik Skov fra Fyns Politi i en pressemeddelse.

Skolen vil foreløbig være lukket hele dagen. 

TV2/Fyn følger sagen ...

Fakta om Tietgenskolen

Ifølge Tietgenskolens webside var der i 2014 registreret 3127 års-elever - heraf 1388 på den tre-årige HHX (Højere handelseksamen, red.).

Skolen har 357 heltidsstillinger og omsætter knap 253 millioner kroner om året.
 

 

Ved du noget? Så send os et tip