Tietgenskolen indsætter vagter

Der vil være patruljerende vagter på Tietgen Handelsgymnasium, når eleverne møder ind efter tirsdagens trussel om skoleskyderi.

Eleverne på Tietgen Handelsgymnasium blev tirsdag morgen bedt om at holde sig væk på grund af en trussel om skoleskyderi, der var fremsat via et chat-forum. Alarmen blev dog afblæst efter, at politiet gennemsøgte skolen tirsdag formiddag.

Onsdag vil der være patruljevogne til stede i området samtidig med, at Tietgen Handelsgymnasium selv har valgt at indsætte vagter på skolens område. Det er vagter, der normalvis er tilstede ved eksempelvis skolefester.

- Jo flere øjne og ører des bedre. Og så kan man sige, at der er en form for tryghed ved det, siger Gitte Bargholt, der er rektor på skolen.

Ifølge TV 2 Fyns oplysninger blev truslen fremsat på foraet www.4chan.com.

 

Oversigt

    Oversigt