Til Skagen med bøgetræ i tanken

I næste uge skal Tage Johansen fra Ringe til motorcykeltræf i Skagen. Den 375 km lange tur har han naturligvis tænkt sig at gøre på sin nimbus-motorcykel. Men tankstationer får han ikke set mange af. Hele turen skal nemlig køres på bøgetræ.

Fynbo kører til Skagen på bøgetræ

I næste uge skal Tage Johansen fra Ringe til motorcykeltræf i Skagen. Den 375 km lange tur har han naturligvis tænkt sig at gøre på sin nimbus-motorcykel fra 1939. Men tankstationer får han ikke set mange af. Hele turen skal nemlig køres på bøgetræ.

Motorcyklen, der er den eneste af sin art i Danmark, er påmonteret en gen-gas-generator fra krigens tid. Så hvor man normalt er tvunget et stop på tanken efter benzin, kan Tage Johansen nøjes med en tur i skoven.

Med Gen-gas-generatoren anvender motorcyklen nemlig gassen fra brændt træ som drivmiddel og kan i princippet køre på alt fra grankogler til mormors sofabord.

Generatoren er over 60 år gammel og konstrueret i Odense af Opelforhandler Holm-Jensen.

Under besættelsen begyndte man på grund af manglen på benzin at anvende røggasser fra træ som drivmiddel i først og fremmest lastbiler. Tage Johansens Gen-gas-generatoren er bygget som generator til en lastbil - blot i mindre format.

Tage Johansen skal til Skagen som led i det årlige sne-rally, som køres hvert år - sne eller ej. På vejen "tankes" bøgetræ i udlagte deporter. Bøgetræ er i følge Tage Johansen det mest effektive. Det udvikler mest røggas.

Det skal tankes op nogle gange. Motorcyklen kører ti km på et kilo bøgetræ.

Oversigt

    Oversigt