Tilbud om gratis legeplads til handicappede

Junior Chamber har tilbudt at forære Odense en handicapvenlig legeplads til tre millioner kroner. Odense Kommune skal blot stille jorden til rådighed.

-

Junior Chamber har tilbudt at forære Odense en handicapvenlig legeplads til tre millioner kroner. Odense Kommune skal blot stille jorden til rådighed.

Junior Chamber International Danmark har taget fat på legepladsprojektet, Klods Hans, fordi de mener, Odense mangler sådan et tilbud til handicappede børn. Inspirationen er kommet fra en søsterorganisation i USA.

Udviklingen af projektet er sket i samarbejde med legeredskabsfabrikken Kompan i Ringe og Odense Kommunes tekniske forvaltning.
- Det er et alletiders tilbud, som vi synes de skal gå videre med, siger udvalgsmedlem Johan Schmeltz (S), til TV2 /Fyn. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret om projektet på dagens møde.

Blandt andet er det lykkedes at finde en god placering nær Bilka og Rosengårdscentret.

Meningen med legepladsen er at handicappede børn skal opleve, at deres muligheder for leg og sjov er lige så gode som andre børns.

Temaet Klods Hans er valgt, fordi Klods Hans på trods af hårde odds vinder prinsessen og det halve kongerige og viser, at det nok skal gå alt sammen, bare man har viljen.

Oversigt

    Oversigt