Tilbud til københavnerne: Få det dobbelte for det halve

Et stenkast fra vandet i Kerteminde kan man erhverve sig en villa, som kan rumme ønskefamilien med far, mor og to børn.

I Kerteminde kan du som tilflytter fra for eksempel København få det dobbelte til det halve. 

Det mener Per Hansen fra den lokale ejendomsmægler Home. 

Caféer med "latte". Foto: Thomas Bjerre Larsen
Kendte fiskerestauranter. Foto: Thomas Bjerre Larsen
Sildemadder på havnen. Foto: Thomas Bjerre Larsen

Han kan på Klintevej, som er Kertemindes svar på nordsjællandske Strandvejen, tilbyde en 142 kvadratmeter stor villa til 3,6 millioner kroner. Det er billigere end en treværelses lejlighed på Østerbro, siger han.

Tilflyttere med penge

Det er huse, som det på Klintevej, der kan være attraktive for de familier, som vælger at gå hele vejen og flytte med, når deres statslige arbejdsplads rykker til Fyn. 

Mange af de mulige tilflyttere har nemlig flere penge at købe for. 

For eksempel tjener de 440 ansatte i Miljøstyrelsen, som rykker til Odense, i gennemsnit 580.000 kroner før skat om året. Det er omkring 270.000 kroner mere end gennemsnitslønnen i Region Syddanmark, som er 310.000 kroner før skat.

Drømmefamilien

For borgmester Kasper Ejsing Olesen (S) vil en familie med mor, far og to børn være en drømmefamilie. 

Han er klar over, at Kerteminde Kommune kommer til at kæmpe om tilflytterne med de andre fynske kommuner: 

- Det er nu vores opgave at udnytte det potentiale, som arbejdspladserne giver, og gøre os lækre, så tilflytterne vælger at flytte til Kerteminde Kommune.

Indflytningsklar og moderniseret

Med Per Hansens tilbud i den nordøstfynske købsstad vil en familie på fire kunne rykke ind i et indflytningsklart hus med fire værelser, to stuer en suite med franske døre imellem og en pæn terrasse ud til lukket have.

Ejendommen er fra 1952 og moderniseret for ti år siden. Og sidst - og ikke mindst - ligger ejendommen et stenkast fra Kerteminde Bugt.

En hurtig sammenligning

Oversigt

    Oversigt