Tilfældig vold i Middelfart

Af endnu uforklarlige årsager blev en tilfældig forbipasserende slået med knytnæveslag på åben gade i Middelfart natten til lørdag.

Episoden fandt sted i Algade i Middelfart ved 01.30-tiden natten til lørdag.

Offeret fik blodnæse og en flækket læbe.

Gerningsmanden viste sig at være en englænder, som arbejder i Danmark.

Han var noget påvirket og blev taget med i detentionen. Lørdag morgen var det stadig uklart hvorfor han pludselig gik løs på den anden mand, som han ikke kendte.

Oversigt

    Oversigt