Tilfredse fynboer - med forbehold

Fynboerne er tilsyneladende ganske godt tilfredse med deres liv. Det gælder dog ikke ældreplejen, som næsten 1/3 af fynboerne er direkte utilfredse med.

-

Fynboerne er tilsyneladende ganske godt tilfredse med deres liv. Det gælder dog ikke ældreplejen, som næsten 1/3 af fynboerne er direkte utilfredse med.

Det viser en undersøgelse fra analyseinstituttet, Megafon, og TV 2 Danmark. Godt 1000 danskere er blevet spurgt om deres tilfredshed på en række områder.

Undersøgelsen viser, at fynboerne, ligesom danskerne generelt, er ganske godt tilfredse med livet.

25% af fynboerne erklærer sig iflg. undersøgelsen meget tilfredse med deres liv. Det er lidt færre end resten af danskerne. Til gengæld er 66% af fynboerne tilfredse - og det er flere end i resten af landet.

Men ældreplejen er ikke i kridthuset på Fyn. 31% erklærer sig utilfredse og 12% meget utilfredse. Det hører dog også med, at 33% af fynboerne erklærer sig tilfredse med med ældreplejen og 1% er meget tilfredse.

Hvad det angår er Fyn meget på linie med resten af landet. 

Oversigt

    Oversigt