I det fynske folks tjeneste

Tilrøget tyv fik fængselsstraf

Det kiksede indbrudsforsøg resulterede i fire ugers varetægtsfængsel til indbrudstyven.

Den 36-årige Odenseaner, der søndag morgen forsøgte sig som indbrudstyv i en Faktabutik, får fire uger i skyggen.

Manden førsøgte søndag morgen at berige sig i Fakta i Højby i det Sydlige Odense, men butikkens røgkanon blev aktiveret, og den satte en effektiv stopper for manden, der blev fanget i røgtågerne.

Klokken 10 søndag morgen blev manden fremstillet i grundlovsforhør, og her blev han varetægtsfængslet i foreløbig fire uger.

- Han var kendt i forvejen for berigelseskriminalitet, og han er også tidligere indsat og har noget reststraf. Og når man så laver sådan noget som han gjorde her til morgen, så står man forrest i køen til at komme ind, siger vagtchef hos Fyns Politi Kim Munksgaard.

Ved du noget? Så send os et tip