Tilskud til S-møde rejses i Folketinget

Odense Kommunes støtte på 24.000 kr. til et møde med topsocialdemokrater bliver nu taget op i Folketinget. Den konservative partileder, Bendt Bendtsen, vil efter sagen fra Odense have lavet reglerne om.

-

Odense Kommunes støtte på 24.000 kr. til et møde med topsocialdemokrater bliver nu taget op i Folketinget. Den konservative partileder, Bendt Bendtsen, vil efter sagen fra Odense have lavet reglerne om.


Ungdomshøring
På lørdag holder DSU en såkaldt ungdomshøring i studenterhuset i Odense. Den socialdemokratiske ungdomsorganisation DSU har inviteret flere topsocialdemokrater til at komme med indlæg på høringen. Blandt andet vil der være indlæg fra socialminister Henrik Dam Kristensen og borgmester Anker Boye. Desuden vil partiets byrådskandidat Christina Juul Johansen holde tale. Repræsentanter fra andre partier er ikke inviteret til at komme med indlæg.


Afviste forvaltningens indstilling
DSU havde søgt kommunen om et tilskud på 24.000 kr. til høringen. Forvaltningen afviste ansøgningen, da der kun deltager socialdemokrater i høringen. Men den indstilling valgte et flertal af socialdemokrater og SFere at blæse på. De bevilligede de 24.000 kr. til høringen selvom både Venstre og Konservative stemte imod i Folkeoplysningsudvalget.


Op i Folketinget
Sagen har ikke bare vakt harme blandt de borgerlige partier i Odense. Støtten til DSU-mødet bliver nu også en sag i folketinget.


\"Det kan ikke være rigtigt, at Odenses skatteborgere skal bidrage til et valgmøde, hvor det udelukkende er socialdemokrater der kommer til orde - og så lige op til et valg, \" siger en harm Bendt Bendtsen(K).


Han vil i første omgang stille et såkaldt paragraf 20 spørgsmål til Undervisningsministeren for at få afklaret om det er i strid med reglerne, at yde skattebidrag til en sådan høring.


\"Det lugter af kammerateri. Det er uhørt misbrug af offentligkasser, og den praksis må vi have stoppet, \" siger Bendt Bendtsen(K).

Oversigt

    Oversigt