I det fynske folks tjeneste

Tilsyn med boligforeninger skal forbedres

Kommunerne skal have bedre redskaber at føre tilsyn med, hvis fremtidige skandaler i boligforeningerne skal undgås. Det mener det konservative byrådsmedlem, Lasse Krull, fra Svendborg, der nu har kontaktet økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K).

-

I et brev til ministeren fastslår Lasse Krull, at det kommunale tilsyn med boligforeningerne i dag oftest består i, at boligforeningernes årsregnskaber og revisionsprotokollater gennemlæse og tjekkes igennem. Og hvis der ikke er påtegninger fra revisorerne sker der ikke mere.

Men det er ifølge Lasse Krull utilfredsstillende, da boligskandaler fra både Svendborg og Aalborg, viser, at der godt kan være rod i regnskaber, selvom de er godkendt af \"velrenommerede statsautoriserede revisorer\".

Derfor håber Lasse Krull, at erhvervs- og økonomiministeren, på baggrund af henvendelsen, vil vurdere hvordan det kommunale tilsyn kan forbedres og i fremtiden vil give kommunerne bedre tilsynsmuligheder.

Ved du noget? Så send os et tip