Tiltalt: Jeg har lavet TATP

En af de tiltalte i terrorsagen fra Odense indrømmede i landsretten at have fremstillet sprængstof.

- Jeg har lavet TATP.

Sådan lød den korte melding fra den terrortiltalte MZ mandag under en flere timer lang afhøring i Østre Landsret.

Den formodede leder af de fire tiltalte fra Odense konkretiserede ikke, i hvilken forbindelse han fremstillede det ustabile sprængstof.

Tidligere på dagen forklarede MZ, at han og en anden af de tiltalte, AK, ville lave forsøg med nogle kemiske produkter, som AK var i besiddelse af.

- Vi skulle fremstille krudt, sagde MZ og fastholdt, at der kun var tale om forsøg.

Oversigt

    Oversigt