I det fynske folks tjeneste

Tina Petersen

-

-

Navn: Tina PetersenParti: Dansk FolkepartiBopæl: Vestergade 137, 5700 SvendborgOpstillingskreds: Odense Syd 3. KredsTillidsposter: Medlem af Fyns AmtsrådAntal stemmer FV2001:Kontakt: tip@fyns-amt.dkPersonlig hjemmeside: www.listeo.dk


Video

Tina Petersens videopræsentation

Derfor skal vælgerne stemme på mig:
Dansk Folkeparti og dermed også jeg,kæmper for gode og bedre vilkår for alle danskere.
Om vi støtter eller stemmer imod et forslag, afhænger derfor altid af, om det giver danskerne en bedre tilværelse eller ej.
Naturligvis fremsætter vi selv kun "relevante" forslag!
Jeg mener, at jeg i en alder af 39 år, har meget jeg endnu kan yde for både dig og Dansk Folkeparti.
Som en af de kvindelige kandidater for Dansk Folkeparti på landsplan, har jeg fra starten \"valgt\", at udstå min læretid med 4 år i kommunalpolitik, (Svendborg Byråd 1998-02), samt foreløbig 3 års "læretid" i Fyns Amtsråd, noget jeg personligt mener, er vægtige elementer for at opstille til Folketinget, men det er naturligvis ikke en betingelse, dog finder jeg det trods alt som et kæmpe plus, at have kendskab til politik " fra bunden"!
Yderligere kan det nævnes, at jeg ved opstillingen til Byrådet første gang, ligeledes var opstillet til Folketinget 1998, hvor jeg fik 2043 personlig stemmer, hvilket i dag, og dengang havde været 2. mand / kvinde på tinge.
Jeg er det man indenfor politik kalder en " bred politikker" - hermed mener man, at ens interesser indenfor politik er bred.
Jeg har igennem de år, jeg har været politikker fundet stor glæde og interesse i alle områder. 
Jeg er en politiker som blander sig, og involverer sig!

Hvad er dine fynske mærkesager?
At skabe flere arbejdspladser, nedsat brotakst over Storebælt, større mulighed for forskning og bedre udviklingsmuligheder indenfor forskning i økologisk landbrug, bedre mulighed for at skabe fyrtårne, og meget meget mere!

Hvordan får vi skabt flere arbejdspladser på Fyn?
Kan ske ved at forbedre vejnettet efter nutidens behov. Erhvervslivet stiller i dag store krav om en effektiv og hurtig vejtransport, det skal være nemt for erhvervslivet at eksporterer og importerer, hvis de skal placere sig i yderområderne! Her bør man heller ikke glemme at nutidens erhvervsfolk er afhængige af den digitale verden, derfor bør man hele tiden sikre sig de sidste nye muligheder, som blandt andet den digitale verden kan tilbyde! Det har for mig været utrolig vigtigt, at man her på Fyn tilgodeser yderområderne. Vi har bl.a. fra Fyns Amt igangsat en fælles brænding af øen, som gerne skulle resultere i flere tilflyttere! Fyns Amt arbejder på nye placeringer af fyrtårne, heriblandt forskerparken som kommer til at ligge i Svendborg, denne vil medføre flere arbejdspladser ikke bare til parken, men også til alle de underleverandører som forskerparken får samarbejde med.Et ønske fra mig kunne være, at staten tilgodeså disse områder noget mere, ved bl.a. at flytte nogle statslige instanser ud til disse områder!

Hvordan bliver integrationen af indvandrere/flygtninge bedre på Fyn?
Det evige tilbage vendende spørgsmål! Og ingen har fundet løsningen endnu!Spørgsmålet er vel om indvandrere og flygtninge ønsker at blive integreret - nogle gør andre gør desværre ikke!

Er der plads til flere svinefarme på Fyn eller skal antallet reduceres?
DF: Skærp kravene!

Dansk Folkepartis Amtsrådsmedlem, Tina Petersen vil bede både venstre og konservativ om, at revidere deres holdning i sagen om de Fynske landmænds mulighed for udvidelser af kvæg og svin! Tina Petersen påpeger, at der for længst burde have været stillet større krav til landbruget i Fyns Amt - der skal en reduktion til i de udvidelser hvis vi skal gøre os noget håb om, at nå de målsætninger som loven foreskriver! Godt nok har miljøbelastningen været faldende de sidste par år, men vi opfylder altså ikke de målsætninger som er sat vedr. de fynske farvande og de fynske søer.  Det er på tide vi tager ansvaret på os og virkelig gør noget ved denne miljøbelastning, siger Tina PetersenMiljøet lider virkelig under dette her, det går ud over de fynske moser, strande og enge - og jeg kan jo kun håbe på, at det vil lykkes for bl.a. Dansk Folkeparti at skabe det flertal der skal til for, at få skærpet kravene tilstrækkelig! Socialdemokraterne og SF har barslet med samme holdning - nu sendes de 2 forslag til høring og så må tiden vise, om man virkelig bakker tilstrækkelig nok op om miljøet og tager ansvar, slutter Tina Petersen Dansk Folkeparti Fyns Amt.( Jeg vil ikke anbefale at der kommer flere svinefarme til, men håber, at der af naturlige oversager kommer en reduktion - som vil gavne vores miljø i Fyns amt, se overstående.)

Hvilke konsekvenser får kommunalreformen for Fyn?
Som en af de få tror jeg, at det vil komme Fyn til gode, at få en strukturreform. Kommunerne er klar til at tage de fleste opgaver på sig. Spørger man kommunerne (KL) i Fyns Amt ser de ikke nogle alvorlig konsekvenser ved kommunalreformen, selvfølgelig er opgaven ikke nem, men man er klar på at løse den.  Kort og godt jeg tror på at begge reformer vil skabe vækst - flere arbejdspladser, større og bedre muligheder for erhvervslivet - bedre behandling og service af borgerne - bedre muligheder for fyrtårne, dermed også turismen osv.!