Tinderbox-brøler: Hvem er Peter Falktoft??

Hån og tak for sidst præger læsernes reaktioner efter, at Tinderbox har skiftet værter fra Felix Smith og Peter Falktoft til Uffe Holm og Brian Lykke.

Da TV 2/FYN torsdag aften kunne fortælle, at folkene bag Tinderbox alligevel ikke kunne trække hverken Peter Falktoft og Felix Smith til Fyn og den forestående festival i Tusinårsskoven, så var reaktionerne stort set entydige.

Og det var ikke kun ærgrelser og pæne ord, følgerne på TV 2/FYN's Facebook-side kom med:

- Hunde-vært og skibums!? Jeg tror nok Tinderbox overlever!, skriver en følger, mens en anden glæder sig over, at Falktoft og Smith er blevet erstattet af komikeren Uffe Holm og skuespilleren og komikeren Brian Lykke.

- At få Uffe Holm og Brian Lykke som konferencier i stedet for Peter og Felix, er da en gave til publikum.

Helt præcist, hvorfor Falktoft og Smith bare en uge før portene åbnes til Tinderbox ikke skal være konferenciers alligevel, vides endnu ikke.  Og en følger er nok også ligeglad og kommer med kommentaren:

- Så lad dog de møgdrenge blive hjemme i sandkassen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tinderbox' pressechef Morten Hopballe og Peter Falktofts og Felix Smiths manager Line Breinholt siger samstemmende, at man ikke kunne blive enige om forholdene.

Netop den formulering får alene hånende bemærkninger med på vejen, mens specielt Peter Falktoft får igen, efter han i radioprogrammet "Mads og Monopolet" i april fik rodet sig ud i nogle temmelige nedladende bemærkninger om Fyns fortræffeligheder.

- Fint - Fyn - fri - for - f...... - Falktoft, skriver en følger, mens en anden går lidt hårdere til Peter Falktoft.

- Peter Falktoft har jo selv udtalt "fyn er nederen", så godt han IKKE er ikke er med mere , dumme nar....... så kan du måske lære det?

At publikum til Tinderbox egentlig er i omegnen af ligeglade med, om det Uffe Holm, Felix Smith eller en helt tredje, som fra scenen skal brøle publikum i gang, samles op i en kommentar:

- Hvem er Peter Falktoft??

Oversigt

    Oversigt